Livtag og lykketræf

Monica Ritterband er billedkunstner, men mon ikke de fleste først og fremmest husker hende som vært på tv-avisen og senere underdirektør på Carlsberg. Udefra er hendes liv en lang succeshistorie. Også da hun skiftede spor og blev billedkunstner og designer fik hun succes.

Jeg er gået i gang med hendes erindringsbog 'Liv og lykketræf', der lige er udkommet, og her får man et kig bag facaden, for det har ikke været sjov det hele. Det er en ærlig bog, Monica Ritterband har skrevet. Hendes mor var i krigens sidste år i Auschwitz og kom til koncentrationslejren Belsen-Bergen, hvorfra hun blev befriet af de hvide busser og kom til Sverige. De oplevelser har præget hendes liv og hendes vilje til at skabe rum for sig selv. 'Til tider følte jeg, at der ikke var plads til mig – barn nummer to,' skriver Monica Ritterband.

Hendes beskrivelse af tiden som journalist på Ekstra Bladet er rystende – hykleri og skrupelløshed i lange baner, der bekræfter ens værste fordomme. Magtkampene på Carlsberg er på samme niveau, men det er også god underholdning.

Der har ikke manglet mænd og kærester i Monica Ritterbands liv, og her er Henrik Stangerup – 'min vilde kæreste', som hun kalder ham – ikke overraskende leverandør af de saftigste historier. Men i øvrigt er det ikke nogen kulørt bog. 'Livtag og lykketræf' er fuld af stærke holdninger og refleksioner.

Monica Ritterband har igen og igen truffet nye valg og er nu omsider faldet til ro. Måske. Tommelfingertrilning hører i hvert fald ikke til hendes spidskompetencer, og derfor er det en inspirerende bog for alle, der tøver med at kaste sig ud i tingene. Og så skriver hun for resten rigtig godt.