Politikens tillæg ’Rejser’ har en sjov serie, der hedder Rejseminder. Her spørger man kendte om bl.a. deres første rejse, og den bedste og den værste.
Min første rejse, som jeg husker, var til England med min far og min fætter Lasse. Vi besøgte vores familie i England og havde en uforglemmelig tid. Min fars søster var blevet gift i England og havde fået to børn, der er lidt ældre end mig. Det, der står tydeligst i min erindring, er, at min kusine havde en hest, der hed Silver Mist. Tænk at have sin egen hest i haven under æbletræerne, når man er 15 år. Silver Mist kom til at spille en stor rolle den ferie - min far fandt på, at vi skulle lave en indianerfilm med hest, telt, bål og pandebånd med fjer bagi. Min kunstneriske kusine malede os, så vi lignede vaskeægte indianere. Min ene fætter spillede høvding, og jeg var høvdingens datter, der blev røvet af en fremmed indianer. Filmen var ikke kun noget, vi morede os kongeligt over den dag, vi lavede den, men noget som har bundet familien sammen.
Min værste rejse var til Agadir - en ny by genopbygget efter et jordskælv og kedelig efter min mening, men jeg var også plaget af kærestesorg :-)
De bedste rejser har jeg haft i England og i Norge - to lande jeg aldrig bliver trætte af at besøge.
Fortæller du lidt om din første, din værste og din bedste rejse?
mandag, september 19, 2011
Rejseminder
Abonner på: