Den var go', svigermor!

Vi sidder ved et fint dækket middagsbord, hele familien, hjemme hos min mormor. Jeg er blevet så stor, at jeg ikke længere er forvist til børnebordet i vinterhaven, dér sidder kun min lillebror og vores to små kusiner. Vi får koldt bord med ost til efterret. På bordet er der dækket op med Blå Blomst fra Den kongelige Porcelænsfabrik, smørkrukke med vand mellem de to lag for at holde smørret koldt, og ind kommer en gammel osteklokke med fin bund af træ. Nu holder vi alle sammen vejret, for vi ved præcis, hvad mormor vil sige, for det gør hun altid, når vi er nået til osten, og vi hader det, fordi den slags morsomheder har meget begrænset holdbarhed, men vi slipper ikke:

'Nu er vi nach Osten gekommen ', lyder det højt fra mormor, og alle krummer tæer. Men man er jo venlig, og reagerer man ikke, bliver situationen pinlig, så vi ler halvhjertet, og min far gør sin pligt: 'Den var go', svigermor!'

Alle familier har garanteret tyndslidte standardvittigheder, der har hærget middagsbordene i årevis, så hit med dem!