Sur

I forgårs skrev Frederiksborg Amts Avis om et groft overfald på en kvindelig kondiløber lige her i nærheden. Hun blev slået ned bagfra med en flaske, der blev knust mod hendes hoved. Kun fordi hun skreg voldsomt op, forsvandt overfaldsmanden skyndsomst - ellers var hun formentlig blevet voldtaget eller det, der er værre.

Historien i mandagens avis blev udpenslet i går: manden var særdeles mørkhåret og formentlig af slavisk afstamning, og han var sidst i tyverne. I dagens opfølgning menes han at stå bag flere tilfælde af blufærdighedskrænkelse, og en mand kan fortælle, at han er blevet forfulgt på sin løbetur i klitterne - indtil forfølgeren opdagede, at det var en mand, han forfulgte og hastigt forsvandt med noget hængende ud over bukselinningen.

Alt i alt ikke nogen rar historie, og så lige i nabolaget.

Jeg har lige været ude at cykle en tur. På min vej møder jeg en grå, polsk indregistreret kassevogn med en meget mørkhåret mand i tyverne bag rattet. Hvad mon jeg tænkte, og hvordan mon det indvirkede på min puls og mit adrenalin? Og kan det nok være, at jeg kom hjem i en fart?

Som bekendt er der mere end én mørkhåret mand i verden, der er sidst i tyverne, men jeg fik ødelagt min formiddagscykeltur. Hvem skal jeg blive mest sur på, ud over skvadderhovedet, der er årsag til det hele? Avisen eller mig selv?