Forestil dig at være et sted i Indien i en landsby langt fra alfarvej. Du sidder ved et skrivebord overfor en inder, der pludselig læser dit navn og din livshistorie op fra et gammelt palmeblad, som han påstår er omkring to tusind år gammelt - og at den eneste oplysning, som han fik om dig, da du kom, var dit tommelfingeraftryk på et stykke papir.
For nogle år siden læste jeg en artikel i Politiken, som fik mig til at spærre øjnene op. En journalist beskrev sin rejse til Indien, hvor han havde mødt en palmebladsastrolog, der kunne fortælle ham alt om hans liv. Jeg kom for nylig til at tænke på artiklen igen og kiggede på nettet, om der var skrevet bøger om de uforståelige forudsigelser. Og der er i hvert fald én: Lisbeth Ejlertsens 'Indiens spirituelle visdom - om at søge efter lykken og sandheden om livet hos indiske guruer og palmebladsastrologer'.
Det er en meget inspirerende bog, selv om mødet med palmebladsastrologen kun fylder 20 sider.
tirsdag, maj 06, 2008
Spirituel visdom
Abonner på: