Det blev sent i går

Det blev sent i går – meget sent – og jeg er slet ikke god til at gå sent i seng. Jeg lærer det aldrig, desværre, selv om jeg i masser af år havde skiftende vagter på alle tidspunkter af døgnet. Jeg var sammen med mine to dejlige veninder, som jeg har kendt, fra vi alle tre var ganske unge. Vi kender hinandens familier, det er virkelig så hyggeligt. Vi spiste lækker mad, og den ene venindes højgravide datter kom forbi, og vi fik en lang snak om mødregrupper, vandfødsler osv.

På turen til Værløse kørte jeg forbi tre af landevejens riddere med barnevogne. Et utroligt festligt syn med deres medaljer og rævehaler alle vegne. Men jeg tror ikke, deres liv er specielt festligt – jeg hørte engang en udsendelse i radioen med nogle sprittere, og det var nærmest uhyggeligt at høre, hvordan de levede. Det får mig til at tænke på, at jeg i min bekendtskabskreds har et dejligt menneske, som er ved at gå til i alkohoholtåger. Det er så sørgeligt, men jeg synes, det er meget svært at tale med andre om det på en måde, så begge parter bevarer værdigheden. Desværre tror jeg ikke, der er andet at gøre end at se på, at dette menneske kommer længere og længere ud.

Nu vil jeg lave en lækker morgenmad og sætte levende lys på bordet.