mandag, september 22, 2008

Min værste lærer og min æggevarmer

Æggevarmer
Da jeg gik i 2. klasse, havde jeg en forfærdelig rappenskralde som håndarbejdslærer. Hun fik næsten ødelagt mit forhold til at strikke og hækle, selv om jeg har taget tilløb nogle gange og også strikket bluser til sønnike og hæklet et tæppe. Fru Winther hed damen, som stadig i min høje alder står for mig som en lærer, der gjorde alt galt – hun hånede os, hvis vores små fingre ikke strikkede jævnt og hurtigt. I går fik jeg overrakt mit første forsøg i strikkekunsten, som har overlevet bagest i et af min fars køkkenskabe. Det er med en vis ømhed, jeg genser æggevarmeren, når jeg mindes de følelser, der var forbundet med at frembringe den.

Har du gemt noget af det første håndarbejde, du lavede?