fredag, september 05, 2008

Krigsmaling

For nogle år siden blev jeg fristet af et aftenskolekatalog, der havde et kursus i at lægge makeup. Over tre søndag formiddage blev vi, en flok kvinder i alle aldre, indviet i hvordan man får de bedste sider frem i sit ansigt og skjuler de mindre heldige. Læreren var en kosmetolog fra Revlon, der linede et stort bord op med alt, hvad hjertet begærer af farver. Først viste læreren, hvordan man gør, og bagefter prøvede vi på os selv. Og alle fik vejledning i hvilke farver, der klæder en bedst. Det var virkelig sjovt og meget lærerigt.

Har du gang i paletten om morgenen?