I går var en af de få dage, hvor jeg kørte hjem i tog. Turen fra Amager til Nordkysten er noget af en udfordring efter en meget lang arbejdsdag med møder om strategi. Jeg overlevede heldigvis, og selv om det var svært at finde en ledig plads i metro og Hillerød-tog og også i toget videre mod Kattegat, var det en hyggelig tur. Folk sidder med deres aviser, krydsord og håndarbejde. Mobiltelefonerne ringer med morsomme toner, og mange har deres cykel med i toget. Men ingen siger jo et ord, med mindre de følges med en, de kender. Det var nu også fint med mig, at ingen talte ørerne af mig, for jeg havde hørt på tale siden jeg stod op 4.45.
Togturen fra Hillerød og videre er enestående smuk. Den går gennem landskab med marker med græssende dyr og forbi Arresø. Jeg ærgrede mig grundigt over, at kameraet lå hjemme på bordet.
Nu vil jeg nyde min onsdags-fridag og ønske jer derude en dejlig dag.
onsdag, september 17, 2008
Rejsen hjem
Abonner på: