torsdag, september 25, 2008

Samlermani

Tasken
Har alle kvinder mon noget med tasker? Jeg kender i hvert fald én, der er lige så skør med tasker som mig. Jeg har et ukendt antal i alle farver og udførelser, nok mest kurveagtige tasker, der stammer fra Afrika. Men også store i lærred, i læder, små posetasker, små fine til pænt brug (de bliver aldrig brugt), arvede tasker, kuffertstore tasker og muleposer. Mange er opstøvet på markeder, men en del har fulgt mig i årtier, og jeg er stadig glad for dem. Og jeg har tit små tasker inde i store tasker - ellers er det jo ikke til at finde nøgler og kuglepen - og en anden lille taske inden i den store til mobiltefon - for slet ikke at tale om den lille taske der indeholder makeupsagerne. Altså tasker i alle størrelser i et kinesisk æskesystem.

Og så er det, jeg vil høre, om der er andre, der er lige så skøre som mig?
Men jeg tror jeg kender svaret :-)