mandag, oktober 20, 2008

Glæden ved dimser

Dimser

Jeg har noget med små æsker og opbevaringsbeholdere af forskellig slags. Det er vist en rigtig pigeting, for jeg kender ingen mænd, der kan finde på at stille små, kønne æsker frem til pynt.

Disse dimser er mine foretrukne, og det er ikke fordi de bliver brugt til noget som helst andet end at kigge på. De tre mindste står på rad og række i en vindueskarm sammen med et par træfigurer. Jeg har også en i rosentræ og en i udskåret træ – ak ja, jeg får vist aldrig nok, selv om den eneste, jeg selv har købt, er småkagedåsen med blomsterne. Den kostede hele 5 kroner :-

Er det ikke skørt? Eller kunne du finde på det samme?