søndag, oktober 26, 2008

Vintertid

Udsigt
Ih hvor jeg nød den ekstra time, vi fik forærende i nat. Det er nemlig hårdt at være på kursus i to dage med en våd fest den første aften. Så jeg var ikke mange sure sild værd i går. Det blev også til for meget, lækker mad og for lidt motion, selv om jeg var ude at gå langs fjorden i Holbæk. Jeg læste i avisen, at der findes en forening mod sommertid – vist nok fordi det går ud over en masse dyr, der bliver kørt ned.

Nu må jeg hellere stille alle vores ure, så det ikke går galt i morgen tidlig. Men havemøblerne bliver stående ude, så jeg har noget at sidde i, når der kommer solskinsdage.

Ha’ en rigtig dejlig søndag!

Holbæk fjord