tirsdag, oktober 21, 2008

Jeg undrer mig

Efterår
Hver dag tager jeg gerne et kig på netaviserne, og skal det gå hurtigt, bruger jeg herald.dk - først om aftenen har jeg tid til at sidde med et par aviser med rigtig tryksværte.

Jeg læste på netudgaven af et af småbladene, at massemorderen Peter Lundin vader i kvinder, som er helt vilde med ham. Jeg synes, det er meget uhyggeligt, hvis kvinder har en forkærlighed for kendte mænd, og at det er ligegyldigt, om mændene er kendt som massemordere. Mens Lundin afsonede dommen for drabet på sin mor, skrev han med flere hundrede danske piger. Er der nogen, der kan forklare mig, hvorfor han virker som en magnet på mange kvinder?