Indrestyret

Da vi var helt unge, rejste to af mine fætre til Indien i hver deres folkevognsrugbrød. Det er jo ikke helt ufarligt, hvis bilen gik i stykker undervejs - hvad begge fætres biler også gjorde, men de kom heldigvis uskadte hjem igen. Den ene af dem rejste derefter rundt i verden i et par år, før han valgte at slå sig ned i Danmark igen.

Jeg synes, det er spændende, hvad det egentlig er, der driver os til det, vi finder på her i livet. Det er vel blandt andet forbilleder, der giver os mod til at vælge, som vi gør. Jeg har en dejlig, gammel moster, der har gjort det mest uventede gennem hele sit liv - jeg tror, man kalder det at være indrestyret modsat at være ydrestyret og kun gøre det, som andre forventer. Nu, hvor hun er 85, har hun en stor tre-hjulet cykel med lad foran, som hun kører sine varer hjem på. Hun har en masse dyr, fugle, hund og marsvin - og bor smukt med bonsai, moderne kunst og klassisk musik. Hun er stadig et forbillede for mig, men nu på hvordan man kan have en god alderdom.

Med tiden er jeg blevet mere bevidst om at være indrestyret og at have forbilleder. Også at tænke, at det går sgu nok, og ellers finder jeg på noget.

Har du gjort dig tanker i den retning?