torsdag, september 03, 2009

En af mine svagheder

Tallerken
Jeg har en svaghed for Søstrene Grene og for det mærkelige koncept, hvor tingene koster fx 4,37. En stor del af oplevelsen er også de vanvittigt morsomme skilte i butikkerne.

Et af mine spisestel er fra Søstrene Grene. Det har små olivengrene ude i kanten og kostede næsten intet, men jeg bliver aldrig træt af at se på det. Jeg har købt bøger, cd'er, gaver, servietter, lys og smykker i forretningerne - som minder mig lidt om de loppemarkeder, jeg elsker.

Søstrene Grene er fra 1973 og var den første discountbutik i Danmark. I dag er det en international millionforretning, men søstrene selv er der vist ingen, der har set :-) På hjemmesiden kan man fx læse:

Lokale bønder bosat på den nordlige side af det gigantiske Serrezuel bjergmassiv hævder at have set de to søstre passere bjergpasset med to lamaer.

Ifølge relativt pålidelige lokale kilder skulle søstrene være på vej til at opstarte en produktion af håndvævede uldtæpper på en lille fabrik i næsten 2.000 meters højde. Den tynde luft skulle efter sigende give tæpperne en særlig let og luftig karakter.


Har du nogle favoritbutikker?