Komplimenter

Kender du det, at nogle mennesker aldrig siger noget pænt? At man næsten kan føle det ubehageligt at være sammen med dem?

Efter min mening kommer man længst ved at være gavmild med komplimenter og ros. Jeg har lært, at det er den korteste vej til andre mennesker og til et godt fællesskab – både på jobbet, og når man er sammen med venner og familie. Og det er ikke falsk ros, jeg tænker på - det er alt for let at gennemskue, men berettiget ros. Der er altid noget pænt at sige, og det bliver hurtigt en vane, så det går fuldstændig af sig selv.

Roser du dine medmennesker? Eller har du en anden holdning?