En vens begravelse

I dag skal jeg til begravelse – min ven, der blev sendt hjem fra hospitalet for få uger siden, er død. Jeg synes, det er sørgeligt, at tre af mine venner er døde på bare 1½ år. Det var i alle tre tilfælde kræft, der har bredt sig, og blev opdaget for sent.

Det er et usædvanligt venskab, der nu er slut. Siden Monsieur og jeg blev gift, har jeg hørt ham fortælle om sin fantastiske klasselærer fra 6. klasse. Især havde den hjemmestrikkede føljeton om 'Den sorte mand' og hans halsbrækkende oplevelser gjort stort indtryk - hr. D's egen måde at lære eleverne at bruge fantasien på. Og da jeg havde hørt på lovprisninger af hr. D i sytten år, kunne jeg ikke styre min nysgerrighed længere. Jeg fandt hr. D's adresse i telefonbogen og skrev et brev, hvor jeg fortalte, hvem jeg var og hvorfor jeg skrev - og spurgte, om han havde lyst til at komme og besøge os. Allerede næste formiddag ringede telefonen, og det endte med, at vi blev inviteret til frokost oppe i hr. D's sommerhus - og det kom der et venskab ud af, som altså nu er slut …