Jeg har lige fået en mail fra min veninde Mette - hendes bror er vågnet op efter et hjertestop. I torsdags, da de var i København sammen, faldt han om på gaden, og det værste mareridt af alle skete: At den, man er sammen med, falder død om. Heldigvis var der en læge i nærheden, som straks gik i gang med hjertemassage, og ambulancen kom hurtigt.
Og i går slog han øjnene op igen efter at have været lagt kunstig koma. Han var blevet nedkølet i et par dage, hvorefter han langsomt blev opvarmet og sovemedicinen nedtrappet. Han er meget træt, så det blev ikke til meget snak, men alle prøver er positive, så vi tror, han bliver helt frisk.
Så er det igen, jeg tænker, at jeg må lære førstehjælp!
mandag, juli 04, 2011
Den bedste besked at få
Abonner på: