onsdag, juli 27, 2011

Ny bog om kreativitet


I går kom Monsieur hjem med en gave til mig, han havde fundet i Kvickly – denne bog er sat ned til 10 kroner, og det er jo helt ufatteligt, for den er smuk og i stort format. Journalisten Bo Østlund har talt med 20 kendte danskere om deres fag og om kreativitet, om angsten, sårbarheden, euforien og den lidenskabelige trang til at lege med ilden. Og om hvordan og hvorfor de hver især som børn af lyst eller nød - eller begge dele - kom ind i en verden af ideer. De medvirkende fortæller også om deres barndom og opvækst og om de engle og dæmoner, der var med til at åbne døren til den kreativitet, de siden ikke har kunnet leve foruden. Jeg anbefaler bogen på det varmeste! De medvirkende er:

Anja Andersen - astrofysiker
Peter Bo Bendixen - balletmester Pantomimeteatret
Ib Borup - kreativ direktør Bates Y&R
Søs Egelind - skuespiller, instruktør og komiker
Stig Elling - salgsdirektør Startour
Christine Feldthaus - livsstilsekspert og foredragsholder
Ditte Fischer - keramisk designer
Mette Frobenius - stand-up komiker, cand.merc.jur
Erik Grip - troubadour, komponist og visesanger
Ulrik Haagerup - nyhedschef i Danmarks Radio
Flemming Jensen - skuespiller, forfatter og instruktør
Anne Dorte Michelsen - sanger og sangskriver
Ole Michelsen - kulturjournalist, forfatter og tidligere "Bogart"-vært
Sonja Oppenhagen - skuespiller og foredragsholder
Trine Pallesen - skuespiller og sanger
Henrik Qvortrup - politisk kommentator på TV2, journalist
Erik Ravn - design-manager i Lego, billedkunstner
Peter Schrøder - skuespiller, instruktør, direktør for Vendsyssel Teater
Chili Turèll - skuespiller og forfatter
Benedikte Utzon - modedesigner.