Som I nok ved, har jeg en lidenskab for 'gamle dage'. Og da det jo nu er badesæson, viser min farmor her det sidste skrig i bademode for unge kvinder anno 1913!
Jeg har nogle sjove billeder fra min farmor og farfars cykeltur til Hornbæk i 1917. Dengang boede de i København, og jeg bliver helt træt i benene af at tænke på, at de har cyklet de cirka 100 kilometer frem og tilbage på samme dag. Jeg har også min farfars sirligt førte regnskabsbog - hver gang min farfar havde været ude, blev det omhyggeligt skrevet ned. Her er et par eksempler:
11/2 1917 På Langelinie med Inger (min farmor) 1,00 kr.
19/5 1917: På Café la Reine med Knudsen (kollega) 1,20 kr.
Tænk at man kunne gå på restaurant og spise smørrebrød for mellem 1 og 2 kroner – også selv om lønnen selvfølgelig var en helt anden end i dag. Og sådan så bademoden cirka i 1930 - her er det min morfar.
fredag, juli 01, 2011
Så er det badesæson
Abonner på: