onsdag, november 16, 2011

Grå nisser og lykke på dåse


Cafeen på Louisiana er altid et besøg værd, men måske især om aftenen, hvor der er stor buffet. Suppen i går var en hvidkålssuppe med chiliristede kerner. Jeg har aldrig før smagt hvidkålssuppe og var overrasket – den var velsmagende og velkrydret og stadig med bid i fra hvidkålen.

Kødretterne var krondyr og oksecuvette, der var en enebærsauce og fire salater, blandt andet en af fintskivede rosenkål med kørvel i en citronvinaigrette. Vi spiste, til vi var ved at revne og gik bagefter rundt og kiggede i butikken, som er fyldt med smukke ting – i øjeblikket selvfølgelig også nisser og andet julepynt.



Termokanderne her var et festligt syn!


Eller hvad med en dåse happiness?