Da Monsieurs farmor døde for mange år siden, arvede han et te-stel, som vi begge er meget glade for. Der var også nogle glas, der ligner krystal, men det er såmænd helt almindelige glasglas, og vi bruger dem hver dag.
Porcelænet er papirtyndt og smukt dekoreret og var vist moderne i 1930'erne. Sjovt nok havde jeg selv nogle få ting i samme stel fra min fars gamle moster, og jeg ser det tit på loppemarkeder. Det er med andre ord ikke en sjældenhed, og handelsværdien er ikke værd at tale om, men de gamle ting har sjæl. Der er noget særligt ved at drikke af dem, fordi flere generationer har nydt deres te eller vin af de samme kopper og glas. Synes jeg.
Det lille indiske bord er for resten også et arvestykke.
