På rejsen tilbage i mit fotoalbum er jeg nået til Gambia og Senegal først i 70'erne. Jeg kendte kun Afrika fra geografitimerne i skolen, men var på en af de første charterrejser til Bathurst, der nu hedder Banjul.
Stærkest i erindringen står den ubegribelige fattigdom. Unge kvinder og børn, der slæbte rundt på både babyer og større børn. Alle tiggede, unge som gamle, og det var ikke muligt at gå i fred uden at blive spurgt, om man ville tage en person med til Danmark og hjælpe dem i gang. Jeg husker, at tjeneren på hotellet var ubehagelig ihærdig og forsøgte via breve at få lov at bo hos os en tid.
Kontrasterne var store - unge, smukke mennesker, der så ud til at hvile i sig selv og tandløse, midaldrende i kæmpe frakker og huer i 45 graders fugtig varme. Billedet er fra Wadner Beach, hvor en ung kvinde prøver at forsørge sig selv og sit barn ved at sælge frugt til turisterne.
Andre erindringsbilleder: dyreparken Abuko, et to meter højt termitbo, overalt smukt kunsthåndværk og tøj. Al trafik foregik til fods, også selv om det var kæmpe afstande, der skulle tilbagelægges.
Jeg har stadig en batiknederdel, jeg syede af et stykke stof fra Gambia, og jeg vil aldrig glemme den rejse. På den anden side brænder jeg ikke for at gentage den, men den vil altid være en påmindelse om, hvor forskellige vilkår vi har, alt efter hvor vi tilfældigvis kommer til verden.
Har du en rejse, du har lyst til at genopfriske i tilbageblik?
