Året har 16 måneder ...

... hvoraf den lange og grå november tegner sig for de 5 ifølge Henrik Nordbrandt. Når jeg kører på arbejde, er der flere timer, til det bliver nogenlunde lyst, og det når at blive mørkt igen, inden jeg kommer hjem. Som om det ikke var nok, gik kørelyset på bilen i morges på begge lygter med et halvt minuts mellemrum, og det var ingen spøg at køre til København i bælgravende mørke med parkeringslys hele vejen. Aldrig har jeg kørt så langsomt og forsigtigt, og aldrig har jeg fået så meget blinkende opmærksomhed fra mine medbilister. Men det gik, som det skulle.

Jeg glæder mig til - ja bare midten af januar, hvor jeg plejer at kunne mærke, at foråret er lige om hjørnet. Og selvfølgelig allermest til forår og varme og spirende planter. Men heldigvis kan jeg tænde op i min brændeovn, og juleudsmykningerne er ved at indfinde sig, hvor jeg færdes. I en af haverne et stykke fra os er der et grantræ, der er smykket med blinkende pærer i alverdens skrigende farver - meget amerikansk, men også et festligt syn. Når jeg går aftentur, smiler jeg automatisk, når jeg får øje på træet på lang afstand.

Hvordan har du det med den mørke tid?