Mit hjertes udkårne Rasmus

I går kiggede jeg lidt i mine gamle fotoalbum, inspireret af Lotten, som viste os nogle skønne billeder fra 2003.

Jeg har skrækkelig mange billeder, og jeg kastede mig over et enkelt album, som tilfældigvis var fra min ungdom.

Og her sidder en 22-årig Madame (eller rettere Mademoiselle) med sin første kat, Rasmus, der hurtigt blev til Rasmis, og som ligner sine efterfølgere Bulder, Mr. Jones og Sofus næsten på en prik. Jeg fik Rasmis helt tilfældigt - en ven havde fået ham forærende som killing alt, alt for tidligt. Uden at have ønsket mig en kat, havde jeg pludselig ansvaret for et lille kræ, som jeg ikke anede, hvordan man passer. Så jeg købte Politikens bog om katte, en kattebakke, sand og mad- plus en vandskål, og i løbet af ingen tid var jeg helt solgt. Siden har jeg været passioneret katteelsker. Nu har vi som bekendt to - Miss Mis, som selv flyttede ind for tre et halvt år siden, og Sofus, som vi fik fra et internat i marts.

Jeg kunne simpelt hen ikke forestille mig et liv uden katte, selv om det giver frygtelige spekulationer, når de ikke kommer hjem til tiden, men som regel går det jo godt. Hvilket minder mig om, at i morges var vi selv lige ved at køre en kat ned, som pludselig skulle over hovedvejen, men takket være en katastrofeopbremsning endte den potede fodgænger heldigvis ikke i kattehimlen denne gang.

Og killinger! Jeg glemmer aldrig en dag, vi kom hjem fra arbejde, og Miss Mis opførte sig nøjagtig som hun plejede, da vi trådte ind ad døren - det vil sige, at hun styrede direkte ud i køkkenet til madskålen. Ikke et ord eller et mjav om, at hun lige havde født tre killinger i sin papkasse ude i badeværelset. At se dem vokse og følge hendes opdragelse af dem, når hun kom ind med en mus eller en fugl, og killingerne forvandlede sig til frygtindgydende, grådige løver! Jeg har stakkevis fotografisk dokumentaton, men I skal nok slippe.

For ikke at tale om dengang, en vildkat flyttede ind og fødte fem killinger i samme papkasse, som Miss Mis lå i med sine tre. Ti katte i en lille kasse på én gang! Det blev alligevel lidt for broget for os, mest fordi vildkatten ikke ville finde sig i, at vi brugte badeværelset, så det endte med at blive en opgave for Kattens Værn.

Undskyld, det var vist noget af et sidespring - bare fordi Lotten viste nogle skønne billeder af en roer i Caribien med blåt hav og palmer, og det er jo en ganske anden historie ...