Et usædvanligt arrangement

Langt ude i min bekendtskabskreds er der to mennnesker, der har en lille pige på fire år sammen. Men de er ikke et par og har aldrig været det, for han er til herrer, og det er hun også. Hun har bare aldrig fundet den helt rigtige. Det har han til gengæld, men ham kan han i sagens natur ikke få børn med. Så pigen er resultatet af en praktisk aftale.

Den lille piges far og mor er kolleger, arbejder samme sted og har altid været gode venner. De taler sammen hver dag og har mindst lige så gode muligheder som et 'rigtigt' par for at få hverdagen med deres fælles barn til at fungere gnidningsfrit. Det ser oven i købet ud til, at pigen er godt tjent med to familier - den ene bestående af to herrer, den af anden af en enlig mor. Men alle implicerede har haft det store ønske at få et barn.

Den slags arrangementer, der bunder i dyb respekt, og som viser sig at være til stor glæde for begge parter, beundrer jeg dybt. Når jeg tænker på, hvor svært det kan være at have små børn og få et parforhold til at fungere, er jeg endnu mere imponeret over, at det kan lade sig gøre at have et barn, når man fra starten har valgt hinanden til kun at være far eller mor - og ikke at være et par.

Er der nogen der har en bedre historie, der også er autentisk?