Melby Kirke er en smuk bygning fra omkring år 1100. Den ligger i vores nabolag, og somme tider lægger vi søndagsgåturen forbi for at hilse på Leif Panduro. Han boede i Asserbo, da han døde, og nu står der en uanselig sten til minde om ham på kirkegården i Melby, der ligger smukt højt på en bakke. Da vi var unge, var Panduro overalt i medierne, og ser man bort fra lyrikken, spændte han over alle genrer, fra klummeskrivning, radio- og tv-satire til noveller og romaner. Dengang var det ham, der leverede tv-dramatik, der ryddede gaderne. Han skrev de første krimiserier på dansk, Ka’ De li’ østers og Smuglerne - datidens Forbrydelsen - men også hans seriøse tv-stykker om borgerskabets trængsler kunne holde seerne til skærmen hver gang. Det er sært at tænke på, hvor meget han betød dengang, og hvor lidt kendt han er nu. Jeg tvivler på, at nutidens gymnasieelever aner, hvem han var.
Leif Panduro døde i 1977, kun 53 år gammel, men med en enorm produktion bag sig, og hans død kom som et chok for hele landet. Fra at have været ’den frække tandlæge fra Esbjerg’ var han nærmest blevet en Frederik Folkekær. Både Monsieur og jeg føler, at han er en del af vores personlige kulturarv, og vi har næsten alle hans bøger stående i reolen. Monsieur har oven i købet været så heldig at besøge ham i forbindelse med en opgave, han skrev i gymnasiet. Panduro var et usædvanlig beskedent, venligt og opmærksomt menneske, og så var han vanvittig morsom. Det er godt at have ham lige i nærheden, så man kan gå forbi og sende ham en venlig tanke engang imellem.
Har du også en afdød kunstner, som du har et helt specielt forhold til?
