I går kom Monsieur hjem med Hus forbi, de hjemløses avis, og jeg slog op på et decemberdigt, som jeg straks faldt for:
December, december, hvor er du tung
Den korteste dag, den mørkeste stund
Det mindste lys, det blegeste skær
Det mest mismodige, triste vejr
Din nat er sort med tusinde stjerner
Din dag er grå med regn og slud
Du sukker dybt og gemmer dig bort
Du lever lidt og ånder ud
Men ...
Når himlen sminker dig med pudder
Og maler dagen blå og hvid
Når sneen dæmper alle lyde
Og lyser op ved midnatstide
Når frosten rimer i dit rige
Fuldmåne over den iskolde bugt
Da har jeg sjældent set din lige
Da skinner du vidunderligt smukt
Bjarne Bertel
Beboer på forsorgshjemmet Møltrup ved Herning
Blandt de mange læseværdige artikler var der én om de hjemløses jul, som Christiania arrangerer for 33. gang. Jeg har hørt så meget om den, men har desværre aldrig selv deltaget. Professionelle kokke og 100 frivillige laver mad til 1000 mennesker af 150 kg flæskesteg, 80 kg oksesteg, 140 liter sovs og 60 kg rødkål. Forberedelserne starter allerede den 21. december, hvor ben koges af til sovs. Pengene kommer fra fonde og indsamlingsbøsser.Artiklen er kort, præcis og usentimental, men jeg bliver grebet om hjertet over, at så stor en flok mennesker bruger deres juleaften på at gøre den 24. december til en oplevelse for så mange juleløse. Christiania betragter det som sit flagskib at forære juleaften væk, og det forstår man. Jeg er dybt imponeret.
