Da jeg var barn, var en af decembers helt store oplevelser at tage med min far og mor på juleudstilling i København. Vi brugte en eftermiddag på at gå ned gennem Strøget og kigge på alle de fantasifulde udsmykninger af butiksvinduerne. Jeg kan huske, at især legetøjsbutikkerne var spændende at trykke næsen flad imod, der var som regel et elektrisk tog, der kørte rundt og rundt i udstillingsvinduet, og nisser og julemænd, der bevægede sig. Daells Varehus' var den flotteste af dem alle sammen, og der var altid sort af børn! Vinduerne gav ideer til ønsker, som var meget beskedne - et år fik jeg en skoletaske. Af ældre familiemedlemmer fik jeg gerne en bog, nogle gange en voksenbog, de havde stående i reolen, og jeg var dybt skuffet. Jeg har også fået mokkakopper som lille pige og forstod slet ikke at påskønne dem, selv om jeg nu er glad for at eje mine fars mosters fine, små kopper. I det hele taget var gaver ikke, hvad de er i dag. De to største gaver, jeg fik ved min konfirmation, var en ny cykel og et lille armbåndsur. Men jeg var lykkelig for begge dele - det var den første cykel, jeg fik, som ikke var købt brugt.
Illustrationen er et julekort fra 40'erne, så bilerne så ikke helt sådan ud i min barndom. Men tegningen gengiver stemningen meget godt, sådan som den tager sig ud i hukommelsen.
