Juleaften version 1 og 2

Juleaften er snart gået, og her sidder jeg og tænker og føler efter i glæde over min dags oplevelser.

Da jeg var barn, og sikkert også da I var, kunne man overhovedet ikke få tiden indtil juleaften til at gå, man var så forfærdeligt spændt, og alt skulle være som altid, de hyggelige traditioner med maden, lysene, musikken, gæsterne, gaverne, træet, pynten ... og for mit vedkomende den sene samling hos min mormor, hvor hele min mors familie samledes i det kæmpe hus. Jeg husker med største glæde tilbage på min barndoms jul.

Nu er jeg i en anden fase af mit liv, min søn er voksen og bor i et andet land, jeg er farmor til en lille pige på knapt 3, jeg er gift, min mor lever ikke mere, og vi og min far skal være hinandens juleaften, hvad vi netop har været.

Med årene er juleaften blevet på en anden måde end dengang, jeg var barn. Vi har spist den skønneste mad, drukket dejlig rødvin, fået kaffe og chokolade. Og så er der sneget sig en ny ting ind i vores jul. Min far har fået bredbånd og har lige opdaget YouTube, og vi har prøvet at overgå hinanden med vores yndlingsklip. Simba er blevet klappet, vi har været på kirkegårdene og tænkt på min mor, min mormor og morfar og farmor og farfar og min faster. Der er en masse, vi ikke har gjort af det, vi gjorde førhen, og sådan er livet. Vores familie og vores livsvilkår har ændret sig.

Vi har hygget os utroligt - ikke på den helt slagne måde, men på vores måde. Om et par dage skal jeg se Isabella.

Hvordan gik din juleaften?