Bare et tilfælde?

Toni skrev forleden dag om sin visualiseringsdagbog. Ideen røg direkte ind hos mig, og til det formål skulle jeg bruge et skriveredskab, jeg var glad for. Du kender det sikkert - man køber en dyr kuglepen, og efter nogle få dage begynder den at klatte, og man ønsker den hen, hvor peberet gror.

Jeg skulle altså have en ny pen af en slags, og den skulle skrive grønt eller rødt, havde jeg bestemt. Og så sker det igen, det, der kaldes synkronicitet. I morges fandt jeg en Impega-pen i elevatoren på vej op til mit studie. Den skriver tyndt og rødt og foreløbig uden klatter. Heldigvis er der penne nok at tage af på en stor arbejdsplads, så den, der mistede sin i elevatoren, kan bare tage en anden.

Nu har jeg en glimrende pen til at føre min visualiseringsdagbog med, slank og god at holde på. Det må være bestemt af universet.