Storvildtjægeren slår til

I går aftes lød der pludselig en forfærdelig ophidset larm fra solsortene ude i haven. Jeg havde lige set Sofus luske ud af døren med en glorie om hovedet af uskyldighed på vej mod det tætte buskads ved carporten. Og da var det, at larmen satte ind og solsortene fløj lavt hen over ham for at aflede ham fra at nå sit mål i det tætte krat. Jeg løb alt hvad remmer og tøj kunne holde ud for at kalde på ham og få ham ind igen.

Solsortene har kluntede unger i øjeblikket, der gemmer sig på jorden. Og de er et let offer for en kat, der kommer snigende. De voksne fugle kan blive ved med at flyve rundt over hovedet på jægeren i en halv time, og nogle gange som om de er kommet til skade, for at aflede katten. Heldigvis satte Sofus sig villigt ned og lod sig bære med ind i huset, hvor alle døre blev lukket.

Billedet er Harry Opstrups fortjeneste.