Jeg har lige set en portrætudsendelse om Alice Babs på DR2. Selv om man godt kan se, at hun er oppe i 80’erne er hun stadig dejlig at se på med langt hår og hestehale. Øjnene og smilet er det samme.
Alice Babs er på alder med mine forældre, og meget af musikken kan jeg huske fra mit barndomshjem. Man bliver jo ganske grebet om hjertet, for hun sang enestående dejligt. Hun har optrådt med alle de store jazznavne i løbet af sin lange karriere, og der var nogle fantastiske optagelser med Duke Ellingtons orkester.
Ude på foderbrættet sidder Hans Peter Skovskade, sjaskvåd, fordi det regner.
Jeg tror, jeg sover godt i nat, for det blev ærlig talt ikke til meget søvn i nat.
søndag, juni 22, 2008
Tid ved husalteret
Abonner på: