Man kan vel fare vild

Billedet her er taget først på aftenen, og jeg er fuldstændig euforisk af glæde - alle jeres gode tanker har båret frugt!

Klokken 18.55 sad jeg 60 kilometer væk og forsøgte at være til stede ved en bedre middag, da telefonen ringede. Det var Monsieur, der kunne fortælle, at Miss Miss var trådt ind ad den åbentstående havedør for fem minutter siden. Uskadt, uden at have tabt sig så meget som et gram, men med et stor tæge på hagen og meget snakkende. Monsieur var så forfængelig at fortolke det som gensynsglæde.

Hun har snakket og mjavet og gurglet hele aftenen, har jeg fået at vide, og hun har vandret fra det ene gammelkendte stolesæde til den andet og med 10-minutters intervaller lagt sig på skødet af Monsieur og kroet og snoet sig.

Kort sagt: Farmers forudsigelser ud fra aftenteen og fuldmånens genskin i gadekæret holdt stik. Miss Mis er tilbage efter 6 døgn, tægen er fjernet, og hun skulle bare vide, hvor mange tanker og bekymringer hun har været årsag til.

Jeg ville ønske, hun havde taget kameraet med.

Og mig? Jeg tror, jeg sover som en sten, når jeg først er faldet ned.

Tak for jeres medleven, alle sammen - og godnat!