Monsieur vækkede mig for lidt siden, fordi jeg havde mareridt, og det er jeg meget glad for, at han gjorde. Det var nemlig virkelig ubehageligt. Men nu er glæden fuldendt - der ligger to fridage og venter, ubrugte! I dag vil jeg ud at gå en lang tur, men der skal også købes ind, og aftenen er helliget familien.
Lotte har nu skrevet en opdateret liste med, hvem der har meldt sig til blogtræffet lørdag den 28. marts. Lotte har skaffet lokaler på Suomisvej tæt ved Forum station, og denne gang er det et sammenskudstræf, hvor vi tager noget spiseligt med. Der kommer flere nye ansigter, og der er plads til mange flere - både hvad angår husrum og hjerterum. Så meld jer endelig til hos Lotte, hvis I har lyst til at opleve et blogtræf.
Jeg vil ønske jer alle en dejlig lørdag :-)
lørdag, februar 14, 2009
Endelig lørdag
Abonner på: