Glæden ved langsomhed

Det er sidste dag i min ferie, og jeg har nydt at komme helt ned i langsomt tempo. Min hjerne er delvist slået over på alfabølger, som det vistnok hedder.

I går eftermiddags havde vi besøg af to unge rådyr i næsten en halv time. De stod lige ud for vores stuevinduer og guffede i sig. Desværre måtte jeg nøjes med at fotografere ud gennem ruden for ikke at skræmme dem - og det giver ikke så pæne billeder. Det undrede mig, at de slet ikke var bange for mig, de så mig nemlig, og vi kiggede længe på hinanden.

Det var to ganske unge hanner, og de stod bare et par meter fra mig. Det er en ganske særlig oplevelse at stå så tæt på vilde dyr.