tirsdag, februar 03, 2009

Glade minder

Buket
Da jeg var ung og i færd med at flytte hjemmefra som 18-årig, var jeg helt vild med Panduro Hobby. Firmaet havde en ydmyg forretning på Nørrevold, hvor jeg købte reoler og spisebord til at hænge op på væggen. Jeg købte også lampeskærme, der skulle omvikles med sejlgarn og et sofabord med kakler, hvor man selv lagde kakler ned i mørtel og satte bordet sammen. Det gav mig en stor glæde at være med til at forme tingene selv.

Nu kan jeg se, at Panduro Hobby er blevet en stor kæde med onlinesalg, og at smykker, perler og sten er den røde tråd i Panduro Hobbys historie - første gang med 'den afrikanske bølge' i 50'erne. Næste gang var i 80'erne, hvor store træ- og glasperler var in. I begyndelsen af år 2000 dukkede trenden med at designe og lave smykker selv op igen. Og det lader til, at den trend har bidt sig fast.

Er Panduro Hobby også noget for dig?

Billedet her har ikke noget med noget at gøre andet end, at det er en buket, Monsieur forærede mig i går :-)