Hvad tror du selv, du fejler?

Hvornår ringer man egentlig til lægen, hvis man er syg?

Jeg har mange års erfaring med hensyn til sygdom hos børn, gamle og alle os midt imellem. Og jeg ringer ikke til lægen for et godt ord – jeg prøver at sætte mig ind i, om det er noget, jeg eller mine kære selv kan klare. Et galdestensanfald har vi nu været ude for en del gange, og jeg er blevet rigtig god til at tolke signalerne. Jeg har læst, at det kan føre til betændelse i galdeblæren, og det skal man bestemt ikke spøge med.

I går så jeg sig tiden an til midt på eftermiddagen, før jeg ringede til lægen. Monsieurs galdestensanfald blev ikke bedre, tværtimod, og jeg ville hellere have fat i vores lægehus med fire læger end ringe til Lægevagten klokken 16 – for så aner man ikke, hvornår man ser en læge. Sidst, jeg ringede til lægevagten, blev jeg spurgt: Hvad tror du selv du fejler …

Lægehuset blev ringet op klokken 14.30, og sekretæren lovede, at en læge ville ringe hurtigt tilbage. Patienten var det nemlig ikke muligt at flytte på. Efter en time ringede jeg og rykkede for en lægesamtale, og efter endnu en halv time rykkede jeg igen. Først klokken 16 fik jeg en læge i røret, der sagde, at han havde haft andet at lave!!! Jeg blev iskold og gav ham igen, og lægen vandt ikke kampen. Efter 10 minutter i røret, mens lægen lavede andre ting samtidig, fik jeg en recept på smertestillende og kvalmestilende stikpiller, som bruges ved galdestensanfald. Senere måtte jeg ringe til Lægevagten, og efter mange timers venten på en natlæge, kom der endelig en.

Og nu spørger jeg, hvad oplever I andre – er I glade for jeres læge, og kan I komme igennem med jeres budskab?