Søde drømme

I går var der så koldt i mit lydstudie, at jeg sad med frakke på det meste af dagen. Måske er det derfor, mine tanker gik på vandring, og jeg kun havde tæpper i hovedet. Mine fingre var som istapper.

En af mine svagheder er ægte tæpper - de har altid tiltrukket mig som en magnet! Jeg har aldrig ejet et, men fra jeg var ganske ung, har jeg holdt af trykke næsen flad mod ruden hos Maktabi i Store Kongensgade, beundre tæpperne, farverne og mønstrene. Da jeg var yngre, fandt jeg billeder af tæpper i blade og forestillede mig, at jeg kom til at bo i et hus med et dusin henkastede, ægte tæpper - røde, rustfarvede, klassiske, tykke tæpper, som jeg kunne gå på med bare tæer. Lidt senere havde jeg en periode med drømme om kelimtæpper.

Tæpperne fik jeg aldrig købt, men det er godt at have en drøm, og måske bliver den endda til virkelighed en dag ...