Når nætterne er meget kolde, tager jeg et af fuglenes drikketrug ind om aftenen for at undgår, at vandet bundfryser. Om morgenen sætter jeg så truget ud med vand, og når solsortene vågner omkring klokken syv, kaster de sig over vandet - og solsikkefrøene, de knuste mejsekugler og æblerne. Det er spændende at følge årstiderne på foderbrættet, om vinteren kommer der flere arter, der trækker væk igen om foråret.
I dag er det 'ørnens dag' og Dansk ornitologisk Forening arrangerer ture 19 steder i Danmark. Jeg gætter på, at turlederne vil fortælle succeshistorien om havørnen, der i 100 år var udryddet i Danmark, men som nu trives i bedste velgående. Jeg har desværre ingen ørne i haven, jeg kan vise billeder af, men i går havde jeg besøg af et sultent og tørstigt egern i flere timer.
Rigtig god søndag til jer derude :-)
søndag, februar 15, 2009
Fugle og egern i min zoologiske have
Abonner på: