Poesibogen

Jeg synes, det er en sjov tanke, at piger siden engang i 1500-tallet har fået deres venner og veninder til at skrive små vers i poesibøger. I 1500-tallet kaldtes de stambøger og var bøger, som unge adelsfrøkner havde med på deres dannelsesrejser. Jeg har to poesibøger, der er fra, jeg var otte år, og de strækker sig over cirka to år. Bøgerne er lige ved at falde fra hinanden, så de må have været flittigt brugt at små barnehænder. Flere af dem, der har skrevet, kan jeg desværre intet huske om, og det er jo lidt pinligt.

Min far har stadig min farmors poesibog, og hun var født i 1888! Nogle af versene i min farmors poesibog står også i mine, fx dette her: Elsk din mand og stop hans hoser, så skal du danse på røde roser'.

Et par af versene i mine poesibøger lyder: 'Dybt i bogen midt herinde, skriver jeg mit navn til minde' - og 'Jeg skriver til dig på dette blad, og håber du altid må være glad'.

En dreng skrev i 1902 i min farmors poesibog: 'Lille Inger når du på denne linie ser, tænker du på en kavaler'.

Har du også haft poesibøger?