Tak for en fantastisk dag

Nu ved jeg, hvilken ret jeg skal have med til blogtræffet den 28/3, og jeg siger ikke, hvad det er :-) Hvis du har lyst til at være med til blogtræffet, så meld dig til hos Lotte.

Tak Paul og og Lene for en fantastisk dag - og Paul, du ser supergodt ud i din nye jakke!

Har du haft en god lørdag?

Kommentarer

Nu virker kommentarfunktionen igen :-)

Dyrevenner og fjender

Hvis du også holder af lidt anderledes dyrebilleder, så kig engang her hvor der er nogle helt fantastiske billeder af venskaber mellem to dyrearter.

I går kom Sofus sejrsstolt spankulerende i haven med en levende solsort i munden. Jeg for ud og råbte meget højt - det havde fluks den virkning, at han slap sit tag i fuglen, som fløj væk med lynets hast. Jeg er altid i tvivl, om fuglen lider så meget overlast, at man ikke burde lade den undslippe - om den fx får en perforeret lunge og måske dør langsom af sult. Er der nogen af jer, der ved det?

Jeg vil ønsker jer alle en dejlig lørdag - jeg skal være sammen med gode venner i eftermiddag.

Jeg glæder mig

Om ganske få timer er jeg fri som en fugl i 9½ døgn! Jeg glæder mig rigtig meget til, at vækkeuret ikke ringer, at aftener kan være lange, at jeg skal i biffen og se 'Mænd der hader kvinder', at jeg skal ud at spise - glæder mig knapt så meget til, at jeg skal pudse vinduer, mest til at de bliver til at kigge ud af igen, glæder mig til at jeg skal prøvekøre en ret til vores blogtræf ...

Fik jeg sagt, at jeg glæder mig?

Opladning i sanserummet

Smid skoene, kom ind i varmen og læg dig i den bløde seng. Skub duftpuden ind under nakken - men lad endelig være med at lukke øjnene eller ørerne. For her skal sanses og opleves via høretelefonerne, der sender blide toner ind i dine ører, mens billeder bølger på væggen i det sansestimulerende rum.

I den kommende måned er dette rum placeret på min arbejdsplads, så der er mulighed for at søge 10 minutters fred, ro og opladning i en travl hverdag. Afslapningsboksen indgår i en bacheloropgave fra studierne i Performance Design ved RUC og har tidligere været opstillet hos Magasin.

Desværre har jeg endnu ikke fundet ud af, hvor sanserummet er.

Ville det være noget for dig?

Leksikon på nettet

Jeg har lige set, at man nu har lagt Den Store Danske Encyklopædi på nettet til gratis brug - her hedder det bare 'den store danske'. Inspireret af det brugerstyrede webleksikon Wikipedia skal brugerne selv kunne skrive og redigere i artiklerne. Men i modsætning til Wikipedias helt flade struktur, sidder 1.100 frivillige eksperter klar ved tasterne for at verificere oplysningerne. Det sker for at sikre troværdigheden, fortæller Politiken.

Jeg glæder mig meget! Er det også noget for dig?

Helt nye malerklatter

I postkassen lå i går et nyt katalog med ting til hjemmet fra H&M. Jeg vidste ikke, at de sælger ting som fx håndklæder, puder, sengetøj, tæpper og badeforhæng. Se den lækre hjemmeside.

Hvad med en pude med malerklatter?

Strøtanker

Min vandretur i går bragte mig forbi Roskilde fjord, hvor en stor koloni af svaner havde slået sig ned - det var et meget smukt syn. Jeg blev desværre så paf, at jeg glemte at fotografere dem. Jeg gad vide, hvorfor de søger ud til åbent vand, mon det er fordi, de har svært ved at finde føde? Jeg har tidligere vintre set svaner på en mark, og jeg gad nok vide, hvad de kan finde at spise der.

Denne hibiscus-ingefær-te fra Yogi Tea, har jeg ikke set før, den havnede i indkøbsposen i går, og den smager rigtig lækkert, lidt syrligt og lidt stærkt på én gang! Hibiscus sænker blodtrykket har jeg læst, og det lyder jo dejligt!

En kær ven har varmt anbefalet mig at læse 'Glæden ved at være til' af Yongey Mingyur Rinpoche. Er der nogen af jer andre, der kender den?

'Glæden ved at være til' er fyldt med helt enkle medi­ta­tionsøvelser. Bogen introducerer en lethed i forhold til det at meditere, og med venlighed, humor og varme giver Yongey Mingyur Rinpoche nye synsvinkler på meditation som en daglig praksis for det moderne menneske: Tag et lille skridt ad gangen, vær venlig mod dig selv og mediter kortvarigt flere gange om dagen.

Jeg tager lige en morfar

By og land

I går var det smukt solskin på Amager, og jeg måtte bare tage et billede af den kanal, som jeg kan sidde og kigge ud på. Kønt er det, men det var ikke et sted, jeg ville bryde mig om at bo. Det er for meget glas, beton og fliser.

Jeg holder meget af marker, græs og træer - og jeg holder meget af at følge årstidernes skiften. Det nederste billede er taget tæt ved, hvor jeg bor, for få dage siden, og jeg elsker at se, hvor forskellig denne mark kan tage sig ud alt efter årstid og vejr. Nu er marken helt grøn igen.

Er du et bymenneske, eller holder du mere af landet?

I dag har jeg lovet mig selv at få godt med motion. Jeg vil både ud at løbe og cykle.

Hurra

Må man synge fødselsdagssang for sig selv? Jeg håber det går an. Fødselsdagen skal dog ikke fejres i dag, men en dag i næste uge, hvor vi skal ud og spise med kniv og gaffel på 'Spiseriet' på Gammel Holtegaard. Vi har været der én gang før, og det var en stor succes, som jeg glæder mig meget til at gentage. Der er hyggeligt, og maden er superlækker.

At spare flere tusinde kroner

En af vore gode venner har fortalt, at han har opsagt sit abonnement på Berlingeren. Han kunne ikke holde ud, at den stort set kun består af negative nyheder - i hvert fald på forsiden. Man får jo rigeligt sit nyhedsbehov dækket på anden måde, som han siger. Han har ellers et job, hvor han skal følge mere end godt med i verdenssituationen.

Jeg er ikke helt så langt i min overvejelser, men en dag tager jeg nok samme skridt. Det er dog Politiken, jeg holder, sammen med Frederiksborg Amts Avis.

God nat

Kender du det, at der er nætter, hvor man bare ikke kan falde i søvn? Jeg tror, alle kender det og ved, at der bør være mørkt i soveværelser, at man skal slappe af og få åndedrættet i ro - og at man ikke skal ligge og læse en sindssygt spændende bog, hvis man gerne vil falde i søvn.

Vi sover en time mindre, end man gjorde for 100 år siden, har jeg læst. Og at sove for lidt kan gå ud over koncentrationen, hukommelsen, indlæringen – og selvfølgelig vores udseende og velbefindende.

Har du nogle gode råd mod søvnløshed, du vil dele med os andre?

Besøg af silkehaler i haven

For lidt siden havde vi besøg af en kæmpe flok silkehaler - jeg tror, der var 25. Det har jeg aldrig set før. Lige pludselig lettede hele flokken, og det var et smukt syn. De har en fjerdusk i nakken og meget smukke farver, selv om det ikke rigtig fremgår af billedet her. Silkehaler er trækgæster fra det nordlige Norge og Sverige ...

En rask og rørig mand i køkkenet

I dag er det sort/hvide ting, vi viser frem.

Jeg har valgt at fortælle om Monsieurs forklæde, fordi jeg elsker at se en rask og rørig mand i køkkenet, der tryller lækre retter frem, mens jeg kan lave noget andet. Og det er ikke fordi, jeg ikke kan lave mad - jeg har lært det fra grunden – men det interesserer mig absolut meget mere at spise maden ;-)

Jeg har en stor kærlighed til udskårne, afrikanske figurer, og her er én af dem, jeg har samlet. Jeg har også en forkærlighed for hæklede tasker, der kunne være lavet i Afrika, og denne her er fra Esprit og er et loppefund til næsten ingen penge. Ja, jeg er vist kommet til at røbe det før – jeg er ret vild med loppemarkeder.

Mit ur er fra Ole Mathiesen, og jeg holder meget af det helt enkle design. Det er egentlig et herreur, men jeg har kun brugt herreure, så længe jeg selv har kunnet bestemme.

En af de værste køreture

Jeg nåede heldigvis hjem i god behold. Da jeg kiggede ud ved 21-tiden, var der faldet så meget sne i Værløse, at jeg tvivlede på, at jeg nåede hjem til Nordkysten. Men jeg brød straks op fra mine veninder, selv om det var tidligt, og håbede bare, at mine vinterdæk ville kunne forcere snemasserne.

Der var hverken saltet eller ryddet, og bilerne sneglede sig af sted - hjemturen tog 1½ time. Udsynet frem var kun få meter, fordi sneen blev ved med at vælte ned. Heldigvis har jeg abonnement på Falcks vejhjælp, og det giver en stor tryghed. Jeg så to biler, der var kørt i grøften, og jeg sneglede mig forbi.

Kører du på vinterdæk?

Rigtig god søndag til jer. Nu vil jeg lave mig et stort morgenmåltid.

FAIRnok

I vores lokale helsekostbustik i Torup kan man tage FAIRnok ganske gratis, og hvis du ikke kender bladet, vil jeg meget varmt anbefale det. Man kan også finde det i andre butikker, bl.a. i Irma. Bladet er fyldt med interessante artikler, opskrifter og tips - og med de dejligste billeder. Denne gang er der tema om bæredygtig mode - og om kaffe.

Jeg venter lige herinde

Når kattebænken ser sådan ud, er det nu bedre at gå ind i sin hule og vente på, at det bliver forår.

Spor i sneen

Jeg har været ude at kigge efter dyrespor i sneen i vores have. Jeg fandt flere slags, men rådyrsporene er særligt sjove. De sætter ret små spor, for rådyret går jo på to tånegle (klovene), og sporene er lette at kende. Når sneen er dyb, sætter også biklovene spor - som det ses her. Biklovene er neglene på to små bagudrettede tæer, der sidder et stykke oppe. Der er mange spændende oplysninger om dyrespor på nettet, blandt andre Vestre Hus Børnenaturcenters meget flotte site, Skov- og Naturstyrelsen og Naturguide.

I eftermiddag skal jeg være sammen med to veninder, og det glæder jeg mig meget til. Efter sygdom her og barnedåb hos dem bliver der mange ting, vi skal fortælle hinanden.

Rigtig god lørdag til jer derude :-)

En velvoksen istap

Ned fra vores tagrende hænger denne imponerende istap, der vel er 35 centimeter lang. Jeg kan pludselig huske, hvordan jeg som barn syntes, at istapper var fantastisk smukke. Jeg kunne dengang stå og kigge længe på istapper eller dalende sne - nu har jeg har lidt for meget fart på i dagligdagen og glemmer at se de bitte små ting, jeg så som barn.

Orange fredag

I dag er det orange dag i blogland, og jeg har set de skønneste billede rundt omkring. Flere skriver, at det ikke er helt let at finde noget i den farve. Når jeg kigger i mit billedarkiv, har jeg kun naturbilleder at byde på.

Men de kan måske passende minde os om, at om ikke længe er træerne grønne igen, og vi kan mærke solen varme på den bare hud ...

Jeg hører stemmer

Inde i hovedet kan jeg stadig høre Polovetserdansene, som jeg hørte for et par uger siden.

Forhåbentlig var der mange af jer, der fulgte med i de seks udsendelser på DR1, der hed 'Stemmer fra opgangen'. Jeg så desværre kun det sidste afsnit, som var helt forrygende. Jeg blev meget grebet af udsendelsen, for det var simpelthen så flot, hvad koret præsterede - og det må have været utroligt bevægende for dem selv.

Dirigenten Frans Rasmussen havde samlet et amatørkor i det sociale boligbyggeri Urbanplanen, og på 13 uger lærte koret et stort, klassisk værk fra 'Fyrst Igor' og optrådte med det i DR's koncerthus. Dirigentens mål var, at han ville give koret en oplevelse for livet: 'Det her skal de huske om 20 og 30 år'.

Det hele skyldes et engelsk koncept, som et odenseanske produktionsselskab fik øje på for et par år siden. Et koncept, der lige som i England, hvor folk fra forskellige boligområder blev samlet for at synge i Royal Albert Hall.

Og så tænker jeg, at det var jo korsang, man skulle gå til ...

Gul torsdag

I dag er det gul torsdag i blogland, og der er flere, der har fundet rigtig sjove ting at vise frem.

Jeg måtte virkelig bryde min hjerne for at finde noget gult – for det har aldrig været en af mine yndlingsfarver. Jeg har aldrig ejet et stykke tøj i gult, før jeg fandt denne bluse, som i virkeligheden er i en varm gul nuance, men det kan kameraet åbenbart ikke gengive.

De ribstrikkede karklude har jeg i ALLE farver, og jeg elsker dem simpelthen. Når Monsieur er i byen, kan han finde på at ringe sejrsstolt hjem og fortælle, at han har fundet en ny farve til mig. Karklude er åbenbart noget, kvinder ejer og ikke mænd ;-)

Og koen her er en højtelsket skat, som er fundet på containerpladsen. Det er egentlig en sparegris.

Har du nogle gule ting i dit hjem, du vil vise frem?

Hvad tror du selv, du fejler?

Hvornår ringer man egentlig til lægen, hvis man er syg?

Jeg har mange års erfaring med hensyn til sygdom hos børn, gamle og alle os midt imellem. Og jeg ringer ikke til lægen for et godt ord – jeg prøver at sætte mig ind i, om det er noget, jeg eller mine kære selv kan klare. Et galdestensanfald har vi nu været ude for en del gange, og jeg er blevet rigtig god til at tolke signalerne. Jeg har læst, at det kan føre til betændelse i galdeblæren, og det skal man bestemt ikke spøge med.

I går så jeg sig tiden an til midt på eftermiddagen, før jeg ringede til lægen. Monsieurs galdestensanfald blev ikke bedre, tværtimod, og jeg ville hellere have fat i vores lægehus med fire læger end ringe til Lægevagten klokken 16 – for så aner man ikke, hvornår man ser en læge. Sidst, jeg ringede til lægevagten, blev jeg spurgt: Hvad tror du selv du fejler …

Lægehuset blev ringet op klokken 14.30, og sekretæren lovede, at en læge ville ringe hurtigt tilbage. Patienten var det nemlig ikke muligt at flytte på. Efter en time ringede jeg og rykkede for en lægesamtale, og efter endnu en halv time rykkede jeg igen. Først klokken 16 fik jeg en læge i røret, der sagde, at han havde haft andet at lave!!! Jeg blev iskold og gav ham igen, og lægen vandt ikke kampen. Efter 10 minutter i røret, mens lægen lavede andre ting samtidig, fik jeg en recept på smertestillende og kvalmestilende stikpiller, som bruges ved galdestensanfald. Senere måtte jeg ringe til Lægevagten, og efter mange timers venten på en natlæge, kom der endelig en.

Og nu spørger jeg, hvad oplever I andre – er I glade for jeres læge, og kan I komme igennem med jeres budskab?

En rigtig øvdag

Her har formiddagen udviklet sig til et mareridt - Monsieur har et af sine jævnlige galdestensanfald, og det er virkelig ingen spøg. Så vidt jeg ved, må man bare vente på, at det går over - men det er lige hårrejsende hver gang, og jeg sidder på det yderste af stolen ...

Jeg har læst på nettet for at finde ud af, hvad man selv kan gøre, men der findes vist ikke noget, der kan mildne galdestensanfald. Vi har én gang ladet Monsieur indlægge, men det blev det ikke bedre af.

Så nu venter vi bare på, at anfaldet går over af sig selv om nogle timer.

Update kl. 18.30: Smerterne er ikke taget af, og nu har jeg sendt bud efter en vagtlæge, men Lægevagten ved ikke, hvornår lægen dukker op.

Natligt besøg

I nat var jeg oppe ved to-tiden, og da jeg kiggede ud af køkkenvinduet, sad der en grævling og spiste rester under foderautomaterne - kun en meter fra mig. Den sad længe der, og jeg kunne se den i profil, se de smukke striber på hovedet. Den var komplet ligeglad med, at der var lys indenfor, og at jeg stod i vinduet. En grævling er et natdyr og er temmelig sky, og vi har kun set grævlinger én gang tidligere, hvor en hun kom en sommeraften med sin unge og drak af fuglevandet.

Grævlinger spiser det meste, men er specialister i regnorme, larver og mus. Og nu ved jeg så, hvorfor der er store huller mange steder i haven. Det har ellers undret mig, hvem der kunne stå bag gravearbejdet.

Hvis du ikke fik set 'So ein Ding' i går, ligger de 10 herlige minutter på nettet om Beep Egg og mini pc'er.

I dag vil jeg nyde min ugentlige fridag, gå en lang tur og ellers bare lave så lidt som overhovedet muligt. Rigtig god onsdag til jer derude :-)

Dagens tema

Dagens tema er blå, kan jeg se rundt omkring i blogland.

På vejen hjem faldt jeg næsten i svime over himlen, over at det var solskin og klart frostvejr. Jeg havde savnet lyset, kunne jeg mærke, så det blev indfanget i rigelige mængder til senere brug ...

Løb for livet

Kan man løbe fra den kendsgerning, at livet en dag slutter? Det kan faktisk betale sig at prøve - altså at løbe - det mener forskere på Stanford University Medical Center, der har fundet ud af, at det giver et længere liv og med færre sygdomme. Skal forskere vælge én ting, der gør folk sundere, er det konditræning, der belaster både hjerte, kredsløb og muskler og giver sved på panden. Det er fx ved at løbe, cykle hurtigt, svømme eller at ro. Og det er aldrig for sent at gå i gang ...

Får du motion hver dag?

Søde drømme

I går var der så koldt i mit lydstudie, at jeg sad med frakke på det meste af dagen. Måske er det derfor, mine tanker gik på vandring, og jeg kun havde tæpper i hovedet. Mine fingre var som istapper.

En af mine svagheder er ægte tæpper - de har altid tiltrukket mig som en magnet! Jeg har aldrig ejet et, men fra jeg var ganske ung, har jeg holdt af trykke næsen flad mod ruden hos Maktabi i Store Kongensgade, beundre tæpperne, farverne og mønstrene. Da jeg var yngre, fandt jeg billeder af tæpper i blade og forestillede mig, at jeg kom til at bo i et hus med et dusin henkastede, ægte tæpper - røde, rustfarvede, klassiske, tykke tæpper, som jeg kunne gå på med bare tæer. Lidt senere havde jeg en periode med drømme om kelimtæpper.

Tæpperne fik jeg aldrig købt, men det er godt at have en drøm, og måske bliver den endda til virkelighed en dag ...

Den røde dame i sneen

Malou har røde billeder på, og hun spørger om vi andre vil lege med.

Yes, here I am :-)

Fodspor i sneen

Da vi trådte udenfor i morges, lå der det fineste lag nyfalden sne - kridhvid frostsne. Og da jeg kiggede ned, kunne jeg se, hvor Sofus havde gået. Normalt ved jeg jo ikke meget om, hvor han går hen, men sporene viste, at han var gået ind under bilen og var gået over vejen, ind til naboen. Heldigvis bor vi på en lille lukket vej, og jeg havde den naive tanke, at han da ikke gik ud på den større vej - men jo, jeg kunne følge små kattepoter ud på den større vej og over på den anden side. Ak ja, nu ved jeg så det ...

Når det har sneet om natten, nyder jeg at eje en carport, der er lukket på to af siderne. Bilen altid er is- og snefri ...

Mindful

Jeg er meget glad for mit abonnement på bladet 'Psykologi'. Hver gang er der interessante artikler, der udvider min verden, og anbefalinger af spændende bøger. I det nye nummer er der en omtale af dvd'en 'Mindfulness, stressreduktion samt forebyggelse af tilbagevendende depressioner' af terapeuten Claus Dalton Gawin. Den kunne jeg godt finde på at købe - eller i hvert fald at læse mere om Mindfulness. Mange depressive og stressede mennesker kunne efter sigende få det meget bedre med Mindfulness i stedet for at tage medicin.

Stress og depressioner er et samfundsproblem med vores vestlige livsstil. At være mindful er at være opslugt af det, man tænker, føler og gør, at lytte uden at tolke eller dømme og at mærke indad, hvad man føler lige her og nu! Det skulle efter sigende være som at lære et nyt sprog, og man bliver gladere, fordi man holder op med at kritisere og nedgøre. For når man er mindful, registrerer man jo bare de tanker og opfattelser, man har om hinanden uden at fastholde dem.

Kender du noget til Mindfulness?

Loppetorvet

For et stykke tid siden åbnede der en sjov forretning i Frederiksværk med loppevarer - gamle møbler, zinkvarer, lamper, tasker, tæpper, smykker og dimser i alle afskygninger. Mange af tingene kunne være fundet hos Isabella Smith. Forretningen er på 400 kvadratmeter fordelt på mange små rum med forskellige temaer. Den unge kvinde, der ejer stedet, køber gamle møbler og står selv og gør dem i stand.

Jeg mindes, hvordan jeg selv samlede på udstyr som teenager, men hvis det var mig, der var helt ung nu og skulle flytte for mig selv, ville jeg gå i sådan en Aladdins hule og lade mig inspirere.

Kunne du også finde på at købe genbrug til din bolig?

Fugle og egern i min zoologiske have

Når nætterne er meget kolde, tager jeg et af fuglenes drikketrug ind om aftenen for at undgår, at vandet bundfryser. Om morgenen sætter jeg så truget ud med vand, og når solsortene vågner omkring klokken syv, kaster de sig over vandet - og solsikkefrøene, de knuste mejsekugler og æblerne. Det er spændende at følge årstiderne på foderbrættet, om vinteren kommer der flere arter, der trækker væk igen om foråret.

I dag er det 'ørnens dag' og Dansk ornitologisk Forening arrangerer ture 19 steder i Danmark. Jeg gætter på, at turlederne vil fortælle succeshistorien om havørnen, der i 100 år var udryddet i Danmark, men som nu trives i bedste velgående. Jeg har desværre ingen ørne i haven, jeg kan vise billeder af, men i går havde jeg besøg af et sultent og tørstigt egern i flere timer.

Rigtig god søndag til jer derude :-)

På kinesisk

Vores aften har været i meget hyggeligt selskab med min moster og min far. Vi har været ude at spise kinesisk.

For mig er det altid spændende at være sammen med min moster og at kunne spørge til hendes barndom, fordi min mor ikke lever længere. Jeg føler et tæt slægtskab med min moster. Hun er meget glad for dyr og har haft fugle hele sit liv.

Jeg kan huske især ét besøg hos hende, da jeg var barn, hvor Mozarts klarinetkoncert strømmede ud af højtalerne, og hvide mus i et stort bur løb rundt i trædemøller. Det var dengang en oplevelse at se hendes smukke keramikkopper, som var så anderledes end det, vi havde i mit hjem. Hun havde også moderne kunst på væggene og gjorde i det hele taget ting, som lå milevidt fra det, mine forældre gjorde. Nu er hun med sine egne ord blevet gammel, men hun er stadig spændende at tale med, og hun giver mig et levende indtryk af, hvordan livet formede sig, før jeg blev født.

Kort sagt er hun et forbillede for mig ...

Lørdagssmil

Endelig lørdag

Monsieur vækkede mig for lidt siden, fordi jeg havde mareridt, og det er jeg meget glad for, at han gjorde. Det var nemlig virkelig ubehageligt. Men nu er glæden fuldendt - der ligger to fridage og venter, ubrugte! I dag vil jeg ud at gå en lang tur, men der skal også købes ind, og aftenen er helliget familien.

Lotte har nu skrevet en opdateret liste med, hvem der har meldt sig til blogtræffet lørdag den 28. marts. Lotte har skaffet lokaler på Suomisvej tæt ved Forum station, og denne gang er det et sammenskudstræf, hvor vi tager noget spiseligt med. Der kommer flere nye ansigter, og der er plads til mange flere - både hvad angår husrum og hjerterum. Så meld jer endelig til hos Lotte, hvis I har lyst til at opleve et blogtræf.

Jeg vil ønske jer alle en dejlig lørdag :-)

En tur i tidsmaskinen

Som ganske ung købte jeg et sommerhus i Lille Kregme ved Roskilde fjord. Det er et smukt område med en sti, der løber hele vejen langs med fjorden. Mine forældre gav mig det råd at købe fast ejendom i stedet for at sætte penge i banken.

Stedet og huset kom til at give mig utrolig mange dejlige oplevelser. Jeg kunne gå ned til fjorden på kun 10 minutter ad Månedalen (ja bare navnet, ikke?), selv med sønnike i klapvogn. Hver gang jeg havde fri et par dage, pakkede jeg bil, dreng, klapvogn og høj stol og kørte nordpå. Jeg havde tit min mor med, og vi havde nogle dejlige år, hvor hun kom tæt på sit barnebarn. Eller jeg havde veninder og deres børn med. Huset var på 75 kvadratmeter og hyggeligt med en skøn, gammel have.

Dengang var det ret usædvanligt at købe sommerhus som 26-årig, men det er noget af det bedste, jeg har gjort i mit liv. Det er en hel del sjovere at have et lille hus med have end at have penge stående i en bank. Jeg har fejret mange sankthansaftener på mit 'landsted', været temmelig fuld, haft mange kærestesorger og også oplevet mange lykkelige stunder netop der.

Alt det her dukkede op i erindringen, fordi Bente fortæller om sin cykeltur i dag på Fjordstien langs med Roskilde fjord ...

De helt små glæder

Det er sjovt, som ganske banale ting kan give en stor glæde. I en rodeklasse i Kvickly faldt jeg over et par lammeskindssutsko til den rimelige pris af 75 kroner. De er lavet af det tykkeste lammeskind, og det er som at svæve på en sky at have sine fødder pakket ind i bløde og varmende sutsko ...

Præstationsfri zone

Præstationsfri zone! Det kaldte Anette Kokholm familieblade over én kam i modsætning til dameblade, som indirekte stiller krav til kvinder om at være den perfekte elskerinde, mor og karrierekvinde. Hun var i studiet på P4 hos Monica Krog-Meyer og fortalte om sit nye job som chefredaktør på Familie Journalen. Det var spændende at lytte til, fordi denne kloge kvinde satte nogle ord på, som jeg manglede.
Man kan læse ugeblade, fordi man ønsker at slappe af – eller fordi man gerne vil være fremme i skoene. Anette Kokholm lader ikke det gamle blad hvile på laurbærrene. Hun har allerede oprettet en blog, hvor læserne kan skrive med hende.

Jeg synes, det var spændende at høre om – og hvem ved, måske ender det også med at Familie Journalen bliver spændende at læse.

Prinsen på ærten

Mange jern i ilden

Jeg hørte i radioen, at unge multitasker, så de faktisk har et døgn på 48 timer! De når altså dobbelt så meget som mange andre. Godt det ikke er mig, tænkte jeg, for det kan da umuligt være sundt at gøre flere ting ad gangen hele tiden. Det er selvfølgelig noget, man må affinde sig med i perioder, fx mens man har små børn. Man hørte en ekspert sige, at det var en stor fordel for de unge, når de kommer ud på arbejdsmarkedet. Jeg ville få galopperende stress – min dag er rigelig travl, selv om jeg så vidt muligt nøjes med at monotaske, og nu står det pludselig klart for mig, hvorfor jeg ikke bruger sms’er, ikke går rundt med mobiltelefon og går mindst én tur hver dag for at få hovedet blæst rent.

Hvordan ’tasker’ du?

Aftenstemning i entreen

Højt til himlen

Vi har gået en dejlig tur her til eftermiddag. Der var ikke meget sne tilbage, men jeg kan byde på en gravhøj med højt til himlen :-) Det var en isnende kold tur, fordi det blæste, og selv om det var tøvejr, føltes det som om, det var mindst 10 graders frost. Efter så kold en tur var det dejligt med et krus te. I øjeblikket er jeg vild med 'Yogi Tea Classic', som er en blanding af flere krydderier med en tydelig smag af kanel.

Sne over by og land

Jeg turde næsten ikke åbne øjnene, da jeg kiggede ud af havedøren. Meteorologerne havde lovet store mængder sne og tudet os ørerne fulde siden i går morges! Og hvad ligger der så? Forkølede 2 centimer sjasket tø-sne, der garanteret er væk i løbet af dagen. Jeg håber, jeg kan nå at tage nogle billeder, for det ser jo smukt ud på buske og træer. Er der også sne hos dig?

I går aftes så jeg 'So ein Ding’ på DR2, og det vil jeg varmt anbefale. Hver uge giver Nicolaj Sonne gadgetnyheder og i denne uge om wifi-radioer, der kan afspille netradio. Tv-programmet kan videopodcastes.

Dagens store udfordring bliver, at Sofus skal på smalkost. Han er simpelthen blevet for fed, men det er han ikke enig med mig i.

Vil du være med til den lille leg fra i går med tre ting fra dit liv?

Jeg vil ønske dig en dejlig onsdag :-)

En lille leg

Losarinas mor lægger op til en sjov lille leg. Vi vælger de første tre områder/steder/ting i vores hjem eller have, der bringer os glædelige oplevelser - viser dem frem og fortæller hvorfor, de har en særlig betydning for os.

Mine katte betyder meget for mig. Jeg holder meget af dyr og har haft blandt andet katte, siden jeg var 19 år. Nu har jeg to katte, og her er det Miss Mis, der poserer.


Min Morsø-brændeovn har en stor plads i mit hjerte - den giver en dejlig form for varme på kolde dage. Og man kan tørre tøj på nul komma fem ved en varm ovn.


Musik betyder meget for mig, og jeg holder af de fleste genrer. Min far har spillet klaver hele mit liv, så jeg er vokset op med musik. Min far forsøgte at gøre mig til en habil guitarist, men det kom der ikke meget ud af. Jeg tabte modet, fordi en dreng på mit hold var vanvittig dygtig. Den amerikansk-indiske sanger Norah Jones hører jeg meget lige for tiden.

Er der nogen, der har lyst til at lege med? Så grib meget gerne ideen og vis frem og fortæl på din blog :-)

Koste hvad det vil

Er det mon en naturlov, at ens mest elskede beklædning skal ligge klar om morgenen, så man må stå og vaske hver aften? Nej, jeg tror ikke andre er så tossede - det kan kun være mig. Ak ja, jeg har den vane at forelske mig i noget tøj for en periode, som jeg vil have på nogle dage i træk - intet andet kan komme på tale, fordi det passer til mit humør og giver en god følelse indeni.

Min elskede nye, sorte skjorte med smalle blonder syet ind i striber på skrå - og min elskede nye, tynde trøje i gråt og sort. Det er disse dages must, koste hvad det vil ...

Vennetjenester

Jeg læste i et ugeblad om vennestjenester, og det så vældig besnærende ud, at man kan hjælpe andre med noget af det, man er god til, og som andre ikke kan. I det små er det jo helt uskyldigt og sikkert meget udbredt - men når man søger på ordet vennetjenester, skal jeg lige love for, at det ikke regnes for spor uskyldigt, for skattevæsenet mener, der er en masse, der går dets næse forbi.

Men jeg synes nu, det kunne være hyggeligt, hvis folk der kan skrive, skriver lejlighedssange for andre, eller skifter en pakning, lægger bukser op, eller renser tagrender - bare som eksempler.

Tænk at have en vennetjenestekonto at kunne trække på, hvis man har små børn for eksempel...

Poesibogen

Jeg synes, det er en sjov tanke, at piger siden engang i 1500-tallet har fået deres venner og veninder til at skrive små vers i poesibøger. I 1500-tallet kaldtes de stambøger og var bøger, som unge adelsfrøkner havde med på deres dannelsesrejser. Jeg har to poesibøger, der er fra, jeg var otte år, og de strækker sig over cirka to år. Bøgerne er lige ved at falde fra hinanden, så de må have været flittigt brugt at små barnehænder. Flere af dem, der har skrevet, kan jeg desværre intet huske om, og det er jo lidt pinligt.

Min far har stadig min farmors poesibog, og hun var født i 1888! Nogle af versene i min farmors poesibog står også i mine, fx dette her: Elsk din mand og stop hans hoser, så skal du danse på røde roser'.

Et par af versene i mine poesibøger lyder: 'Dybt i bogen midt herinde, skriver jeg mit navn til minde' - og 'Jeg skriver til dig på dette blad, og håber du altid må være glad'.

En dreng skrev i 1902 i min farmors poesibog: 'Lille Inger når du på denne linie ser, tænker du på en kavaler'.

Har du også haft poesibøger?

En genopladning

Det blev til en iskold tur på stranden i det smukke solskin. Vi syntes, det var synd at gå i skoven, når vejret var så flot, og ens indre skreg på lys og sol. Så nu er lyskontoen blevet ladet op for flere dage. Selv fuglene sad alle vegne og nød solen og sang, som om det var forår.

Nu kan vi lidt igen, både fuglene og os :-)

Blogtræf i marts

Lørdag den 28/3 er der blogtræf igen i København. Kig over til Lotte og meld dig til, hvis du også har lyst til at være med. Jeg glæder mig :-)

Til jer der eventuelt ikke har været med tidligere, vil jeg gerne sige, at vi ikke er en sammenspist gruppe. Hver gang har der være nye bloggere med, som vi ikke har mødt tidligere.

En lang søndag ligger ubrugt forude

Huset er helt stille - og jeg vågner ganske langsomt. Det er kun mig, der er stået op - og udenfor er det stadig bælgmørkt.

Jeg holder meget af morgener, mens Monsieur holder meget af at sove længe. Jeg glæder mig til en stille søndag med kun få pligter. Der skal gøres rent, og det tager ikke lang tid, da huset er lille. Der skulle kunne blive tid til en tur i skoven. Vi bor i gåafstand fra en skov, og det giver en dejlig ro, når man trasker rundt derinde i en times tid.

Jeg kommer til at tænke på Sofus og hans nummer i nat. Han overraskede mig ved at stå og drikke af det krus vand, jeg har stående - så vi deler altså vand om natten, det vidste jeg bare ikke :-)

Hvad skal du lave i dag?

Er du nu her igen?

Uforklarlige sammentræf

I går havde jeg igen denne utrolige oplevelse at have tænkt på et menneske, som jeg kun har kontakt med få gange om året, og kort efter lå der en mail fra hende. Det kan ikke være en tilfældighed, for jeg har oplevet noget lignende flere gange. I januar sidste år var jeg blandt andet ude for et mærkeligt sammentræf med nogle muffinsforme. Og en sommer for nogle år siden gik jeg på stranden i Liseleje med en veninde og talte om hendes svigerinde, og få minutter efter mødte vi denne svigerinde, der bor i København og bestemt ikke har sin gang i Liseleje ellers!

Det fylder mig med glæde, at der åbenbart er mere mellem himmel og jord.

I dag får vi gode venner til frokost, og jeg vil ønske jer derude en rigtig dejlig lørdag.

Billede fra kanalen

I morges, hvor jeg både var træt og frøs, blev jeg helt livet op af synet af koncerthuset i DR Byen, farverne der spejler sig i vandet og de lige linjer. Der er egentlig flot, når det er mørkt - om dagen ligner det mere bare en betonby.

Lige nu glæder jeg mig over, at det er weekend :-)

Har du en opskrift?

Jeg har fået en dejlig saftpresser forærende (tak Jens) og vil høre, om der er nogen, der har erfaringer med lækre opskrifter? Jeg kunne også tænke mig at bruge min blender til supper og vil være taknemmelig, hvis I vil dele jeres erfaringer.

Liv og glade dage

Jeg hørte en meget tankevækkende udsendelse i går om et ollekolle i Aalborg. Jeg har tit tænkt på, om det mon er en god måde at bo på, når man bliver ældre - og ud fra udsendelsen at dømme er beboerne meget tilfredse. En fortalte om den ensomhed, mange føler, når de bor alene. Flere havde ikke talt med andre i dagevis, og det var en af grundene til at flytte sammen i et ollekolle, mens man stadig var rimelig frisk. De sidder dog ikke lårene af hinanden i ollekollet, og det respekteres, hvis en dør er lukket. Men i fælleshuset var der et livligt fællesskab.

Hvad med dig, kunne du forestille dig at bo i ollekolle, når du bliver gammel?

Husets uskrevne regler

Her i huset ved kattene godt, at man ikke sidder på bordet, hm hm ...

Godt underholdt

Pludselig havnede jeg på portalen oestrogen.dk, og så skal jeg love for, at jeg var udmærket underholdt en rum tid. Det er ret imponerende, hvad man kan finde der: Skønhedspleje, mad, anmeldelser, mystik, karriere, kultur og kunst for bare at nævne nogle få eksempler.

Ret sjov er jeans-guiden, der giver gode råd til piger med korte ben, lange ben, små numser, store numser - eller store lår.

Eller læs hvordan man får succes i prøverummet. Det er meget genkendeligt og grinagtigt.

Så er det nu

Nu er det tiden, hvis du lige som jeg synes, det er sjovt at se peberplanter eller chiliplanter gro op. Februar er det bedste tidspunkt at så i - man skal bare vogte sig for, at der både er meget stærke typer, mellemstærke og den milde, almindelige peberfrugt.

Det er også nu, vi bør give potteplanterne ny jord - og nu kan grene af forsythia, ribes og kirsebærkornel drives frem indendøre. Nu ved jeg da, hvad weekenden skal gå med.

Middagsmad i 1920'erne

Jeg faldt over en sjov lille notits i et blad om, hvad man typisk spiste i 1920'erne:

Bollemælk med tvebakker - og kogte ål i karrysovs
Byggrynssuppe - og kåldolmer med bayerske pølser
Brunkålssuppe - og æblekranse i pandekagedej
Æblesuppe med franskbrødsterninger - og fiskeboller i kaperssovs
Brødsuppe med flødeskum - og plukkekød (rester fra suppekogning)

Det er utroligt så meget tidsånd, der er i mad. Der er jo ikke mange af disse retter, jeg ville spise frivilligt.

Jagten på guldet

I Politiken i dag kan man læse, at man for nogle måneder siden fandt det kæmpestore krigsskib HMS Victoria, der sank i 1744. Man ved, at skibet sank med 100.000 guldmønter, og nu er jagten gået ind for at finde den enorme skat, der skulle svare til næsten seks milliarder kroner. Den sum er jo nok værd at tage en chance for - men museumsfolk vrider sig i hænderne, fordi det vigtigste er at få fastslået, hvordan livet var ombord på et krigsskib for 264 år siden.

Det var en frygtelig katastrofe, da skibet sank - og jeg er da godt nok spændt på, hvad man finder dernede i dybet ...

Vitaminer til hjernen

I går hørte jeg i radioen, at Jamie Olivers idé med at give skolebørn en ordentlig kost har haft en god effekt på børnenes sundhed og indlæring. Det viser en undersøgelse, som universitet i Essex har gennemført. Forskerne har fulgt 13.000 børn, der har spist den skolemad, som Jamie Oliver anbefaler, og børnene har forbedret deres resultater med 8 % i sammenligning med andre børn i Storbritannien og har tilmed fået 15 % færre sygedage.

Den slags kan jeg godt lide at høre - for jeg tror på, at man har det bedre, hvis man spiser sundt.

Jeg har fri i dag, juhu, og om lidt skal jeg i gang med at prøve min nye saftpresser.

Billedet er fra en massemail, der er i omløb i øjeblikket.

Puds dine vinduer

Bust Your Windows - Jasmine Sullivan

Dagens oplevelser

Her til morgen har jeg været lige ved at eksplodere. Min ene arbejdscomputer virkede ikke, idet programmer var helt ubrugelige efter besøget af en servicetekniker. Det tog mig over to timer at få redet ud. Og ellers er den øredøvende stilhed til at tage og føle på, fordi der venter fyringer lige om hjørnet. Stilheden mærkes som en kvælende dyne, der sænker sig truende ...

Glade minder

Da jeg var ung og i færd med at flytte hjemmefra som 18-årig, var jeg helt vild med Panduro Hobby. Firmaet havde en ydmyg forretning på Nørrevold, hvor jeg købte reoler og spisebord til at hænge op på væggen. Jeg købte også lampeskærme, der skulle omvikles med sejlgarn og et sofabord med kakler, hvor man selv lagde kakler ned i mørtel og satte bordet sammen. Det gav mig en stor glæde at være med til at forme tingene selv.

Nu kan jeg se, at Panduro Hobby er blevet en stor kæde med onlinesalg, og at smykker, perler og sten er den røde tråd i Panduro Hobbys historie - første gang med 'den afrikanske bølge' i 50'erne. Næste gang var i 80'erne, hvor store træ- og glasperler var in. I begyndelsen af år 2000 dukkede trenden med at designe og lave smykker selv op igen. Og det lader til, at den trend har bidt sig fast.

Er Panduro Hobby også noget for dig?

Billedet her har ikke noget med noget at gøre andet end, at det er en buket, Monsieur forærede mig i går :-)

En guldgrube af oplysninger

Helt tilfældigt faldt jeg over et meget spændende website - historieonline. Jeg kendte det ikke, men det er smækfyldt med interessante oplysninger som fx madopskrifter, gys og gru, gamle gåder, gamle lægeplanter, livets fester og en hel masse mere.

Og her kan man læse, at i dag er det Kyndelmisse - og før i tiden var Kyndelmisse bøndernes markør for, hvornår halvdelen af vinteren var gået. Som mærkedag for midvinteren var Kyndelmisse et tidspunkt, hvor man tog varsel af vejret:

Hvis det blæser, så 18 kællinger ikke kan holde den 19., forsvinder kulden snart
Hvis det er tøvejr, vil høsten blive god (Kjørmes-tø er så godt som 100 læs hø)
Hvis det sner Kyndelmissedag, kommer våren tidligt
Hvis lærken høres første gang Kyndelmissedag, bliver det tidligt forår

Sladrehanken

For nogle år siden anskaffede jeg mig en nummerviser - en sladrehank, der fortalte, hvem der var i færd med at ringe til mig. Og det er blevet en skattet ven, jeg slet ikke kan undvære. Det er nemlig ikke altid, jeg gider at tale med nogen som helst!

Har du det ligesådan?

Gode oplevelser

Vi har tilbragt eftermiddagen med dejlige venner og er ganske forspiste - og fyldt med oplevelser. God vin glider jo med glæde ned, og hvis den har en sjov etiket, gør det oplevelsen endnu bedre.

Pyha, det bliver meget svært at stå tidligt op igen i morgen, men først venter 'Livvagterne', og jeg glæder mig :-)

Følger du også med i 'Livvagterne'?

En duft af jeg ved ikke hvad ...

Jeg har en mand, der er vild med lækre sko, briller og mandeparfume - plus gadgets og små dimser. Nu ville jeg have taget en duft på, men Monsieur kom mig i forkøbet, og to med duft er lige i overkanten :-)

Glæden ved langsomhed

Det er sidste dag i min ferie, og jeg har nydt at komme helt ned i langsomt tempo. Min hjerne er delvist slået over på alfabølger, som det vistnok hedder.

I går eftermiddags havde vi besøg af to unge rådyr i næsten en halv time. De stod lige ud for vores stuevinduer og guffede i sig. Desværre måtte jeg nøjes med at fotografere ud gennem ruden for ikke at skræmme dem - og det giver ikke så pæne billeder. Det undrede mig, at de slet ikke var bange for mig, de så mig nemlig, og vi kiggede længe på hinanden.

Det var to ganske unge hanner, og de stod bare et par meter fra mig. Det er en ganske særlig oplevelse at stå så tæt på vilde dyr.