En turbulent arbejdsdag

For små to år siden skrev jeg om mit arbejde, og da der er kommet mange nye blogvenner til, synes jeg det går an med en genudsendelse. Jeg er lydtekniker i en ikke helt ukendt, dansk public service-virksomhed. Det har jeg været i mange år, men arbejdet har ændret sig meget, siden jeg 'kom i lære' som 18-årig. Jeg tager ikke ud med optagevogn, optager koncerter eller afvikler direkte udsendelser, som jeg gjorde i mange år. Jeg har heller ikke skiftende vagter på alle tidspunkter af døgnet mere, og jeg savner det heller ikke, for der er ikke noget mere stressende. Alligevel var det sjovt! Men de sidste cirka 7 år har jeg haft det mest spændende job i hele mit arbejdsliv med at digitalisere gamle, analoge radioudsendelser til brug for nye medier. I mit studie ser der sådan ud i store træk:


Men det mest interessante ved mit arbejde er alle de sjove, sære, frygtelige, makabre og kedelige udsendelser, jeg hører hver dag. På stående fod husker jeg udsendelsen om Hans Hedtofts forlis, hvor en endeløs række af savnede personers navne blev læst op. Den gjorde et stort indtryk. Jeg husker udsendelsen om en mand, der boede i en kæmpe høstak året rundt, selv om han ikke manglede penge. Og en udsendelse om en kvinde, der fortalte om sin usigelig fattige barndom, hvor hun kun fik én kjole, som ved forandringer kunne tilpasses hendes voksende krop. Hendes far var altid sød og sjov og sang for sine børn, selv om familien stort set intet ejede. Når jeg hører udsendelser fra 1940’erne med folk, som var født omkring 1860, undrer det mig altid, at deres sprog var næsten præcis, som vi taler i dag. En af de medvirkende havde mødt H.C. Andersen som barn og fortæller om hans lange ranglede skikkelse og sære fremtoning. Lis Møllers samtaler med mennesker står også klart i min hukommelse. Hun spurgte så enkelt og ligeud og fik folk til at åbne sig - det samme gjorde Christian Kryger, der blandt andet lavede en udsendelse om folk, der boede i vogn. De var tit skrotsamlere - vognene udgjorde et usselt logi, og børnene var næsten hele tiden syge. Det er spændende at høre om, hvordan folk levede førhen, og det får mig til at glædes endnu mere over mit lille træhus med brændeovn, varmt vand og elektrisk lys. Herom måske en anden gang.

Hvordan er din dag, har du et job, du er glad for, eller har omstændigheder gjort, at det har du ikke?