Rosa, Karla, Peter, Sofus, Pelle, Willy, Valborg og Max - det er bare nogle af navnene på de mus, vi har haft. Mus er sjove og meget sociale dyr, der kan tæmmes, så de endda bliver kælepotter.
De elsker legetøj som fx et langt paprør at løbe igennem og at gå på line. Også et hjul at køre rundt i, så de kan holde sig i form. Da sønnike var mindre, havde vi farvede mus i bur, og det er faktisk synd, at det ikke er mere udbredt at holde mus, for man kan have mus, hvis man har allergi over for hunde og katte. De er tilmed nemme at passe og meget sociale. At se dem nurse hinanden er alle pengene værd, og musemødre er enestående over for deres unger og passer på, at de ikke går for langt væk fra reden - så bliver de straks båret tilbage i nakkeskindet.
Mus bliver 1 til 2 år og er gravide i 21 dage. De elsker blandt andet grovbrød med hele korn, mælkebøtteblade og nødder med skal, som de sliber deres tænder på - de vokser nemlig hele tiden.
Og så var der Herman, Silke, Mini, Betty, Mis, Trold, Spids, Mikkel, Cirkeline, Nille, Bine, Anton, Oline ...
- Hvis du lægger det dér på, sagde Monsieur, tror folk, at du har knald i låget.
Pyt. Jeg kan ta' det.
tirsdag, marts 24, 2009
Mus i mit hus
Abonner på: