Indianerfilmen

Da jeg var syv år, var jeg i England for første gang med min far og min fætter, der var fire år ældre end mig. Vi besøgte min fars søster, som var blevet gift i England og havde fået to børn, der er lidt ældre end mig. Det, der står tydeligst i min erindring, er, at min kusine havde en hest! Den var gråplettet og hed Silver Mist. Tænk at have sin egen hest i haven under æbletræerne, når man er 12 år ...

Hesten kom til at spille en stor rolle i min ferie, fordi min far fandt på, at vi skulle lave en indianerfilm. Vi lavede et telt med bål foran og pandebånd med fjer bagi - og min kunstneriske kusine malede os i ansigtet, så vi lignede vaskeægte indianere. Min ene fætter spillede høvding, og jeg var høvdingens datter. Men så kom der en fremmed indianer og røvede høvdingens datter, og mere vil jeg ikke røbe - I må selv gætte jer til resten ...

Men det, jeg egentlig ville sige, var, at det har været en af de store oplevelser i mit liv at være med i egen indianerfilm og at se filmen med års mellemrum. Det var ikke kun noget, vi morede os kongeligt over den dag, vi lavede filmen, men noget som har bundet familien sammen. Og vi ser stadig indianerfilmen, når familien fra England er på besøg.

Har du barndomsminder, du vil dele med os andre?