tirsdag, marts 17, 2009

Terapihave

Den avis, der underholder mig mest med sine skæve historier (Frederiksborg Amts Avis), bringer til torvs, at Universitetet planlægger at lave en terapihave i Hørsholm. Tanken er, at stressramte og andre i krise skal have et sted med rislende vand, en gangbro svævende mellem træerne, hængekøjer og masser af smukke planter. Resultater fra svenske terapihaver viser, at alle patienter, der er blevet tilbudt haveterapi, oplever en forbedret livssituation.

Jeg synes, det er en fantastisk idé! Jeg føler selv hver dag, at naturen er livgivende, at pulsen kommer ned, og at roen sænker sig i sjæl og legeme.