For et par dage siden læste jeg en notits i Politiken om lykke. Den fortæller, at kvinder er lykkeligere end mænd. Især når det gælder sociale relationer og penge, er kvinder mere tilfredse end mænd. Notitsen bygger på, hvad Danica Pensions lykkemåler har vist. Lykkemåleren har 19 spørgsmål om karriere, økonomi, privatliv og sundhed - og det tager kun få minutter at udfylde skemaet. Lykkemåleren er konstrueret i samarbejde med to af landets førende eksperter på området – lykkeforsker Christian Bjørnskov fra Handelshøjskolen i Århus og psykolog Lars Ginnerup.
Jeg synes nu, at testen er temmelig firkantet, for en ting som glæden ved sol og lys, bliver man ikke spurgt om - og det tæller højt på mit lykkebarometer. Men derfor er det alligevel sjovt at stoppe lidt op og tænke på, hvor der er plads til mere lykke i ens liv.
Hvad føler du, gør dig lykkelig?
Lykken er ikke gods eller guld. Men sundhed, velstand og uddannelse er mest afgørende for folks lykkefølelse (kilde: University of Leicester).
mandag, marts 02, 2009
Kvinder er lykkeligere end mænd
Abonner på: