For lidt siden luntede der en ræv gennem haven med et halvt æble i munden. Det lader til, at det ikke kun er solsortene, der har glæde af mine æbler. Vi har ikke haft ræve i cirka fem år, vist nok på grund af ræveskab, og derfor var det en stor glæde at se en ræv igen - hvis den lover at holde sig fra Sofus og Miss Mis. Men de kan jo heldigvis flygte op i træerne med lynets fart.
Her på Halsnæs skinner solen fra en skyfri himmel, og alle fuglene synger synger om kap. Jeg har lige set, at brændenælderne er ved at komme op af jorden, og det er et dejligt forårstegn. De kan i øvrigt spises lige som skvalderkål, der lige nu har fine små, lysegrønne skud.
Rigtig god søndag til jer derude :-)
søndag, marts 29, 2009
Jeg tror, det er forår nu
Abonner på: