Gamle Jas

Jeg savner Gamle Jas, vores gamle hankat, som aldrig blev helt tam. Han forsvandt bare - lige pludselig så vi ham ikke mere. Det er 1½ år siden nu. Vi adopterede ham i det tidlige forår 2002, og allerede da var han fuldvoksen, men mager og med en mat pels af at leve efter de forhåndenværende søms og krummers princip. Måske var han en efterladt sommerhuskat, før vi kom ind i hans liv.

Vi kom til at holde meget af gamle Jas. Han spandt, som var han betalt for det, når man strøg ham på ryggen, og han kunne sove i timevis. Hans ører var savtakkede af slagsmål, og han kom flere gange hjem med blødende sår eller bylder, med betændt øje - og én gang kom han humpende på tre ben. Det stod på i tre uger, hvorefter han var fit for fight igen. Monsieur har skrevet så smukt om ham ...