Pludselig mærkede jeg en duft så skøn, at jeg måtte finde ud af, hvor den kom fra. Duften førte mig ned til kanalen bag ved gågaden i Frederiksværk. Her vokser der en kæmpe blåregn, der kaster sine yndigheder ud over en grim, grå mur. Synet var langt smukkere i virkeligheden, end billederne lade ane. Hvorfor har jeg ikke en blåregn i min have, det er en stor fejl. Jeg har læst at de kan blive så store, at de når op i fjerde sals højde.
Tænk at sidde på en skyggefuld plet under en blåregn ...
lørdag, maj 09, 2009
En yndighed
Abonner på: